Mekaniker til Garnisonsværkstedet, Oksbøl

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du reparere og få køretøjer til at køre, og har du en faglig uddannelse som lastvogns-, personvogns-, entreprenørmaskin- eller landbrugsmaskinmekaniker, så mangler vi lige nu en mekaniker til Garnisonsværkstedet?

Om os

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vi har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.

Ved Garnisonsværkstedet i Oksbøl gennemføres eftersyn og reparationer på person- og lastvogne samt bæltekøretøjer. Vi er 30 medarbejdere, fordelt på motor-, våben- og elektronikmekanikere samt reservedelsekspedienter.

Hverdagen ved Garnisonsværkstedet er kendetegnet ved løsningen af vores opgaver med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed. Vi har vores daglig gang på et af Hærens bedst udrustede værksteder. Vi lægger vægt på kvalitet, overholdelse af aftaler, arbejdsmiljø samt personlig udvikling.

Om stillingen

Du skal arbejde tæt sammen med den assisterende værkstedsleder, som også er uddannet mekaniker.

Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af person- og lastvogne samt bæltekøretøjer.

Om dig

Du er uddannet som lastvogns-, personvogns-, entreprenørmaskin- eller landbrugsmaskinmekaniker.
Du skal minimum have kørekort kategori B. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E samt er uddannet på lastvogne og bæltekøretøjer.

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af høj kvalitet. Som mekaniker ved du, at det er vanskeligt at vide - hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det ofte haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt - så en fleksibel tankegang og en serviceminded indstilling er afgørende parametre for at få succes i jobbet.

Hvis du, som civil, ønsker en militær karriere, vil det også være muligt. Du vil dog først skulle igennem en afprøvning, der består af en fysisk basistest (løb og øvelser), lægeundersøgelse og psykologsamtale inden tilbud om ansættelse i Forsvaret. Dernæst forpligter du dig til at gennemføre Hærens Basisuddannelse (værnepligt) samt Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op både civilt og militært.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten. Basislønnen er 26.777,10 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Tommy Frank Schmidt på telefon 2510 0680.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Ansøgningsfrist er den 12. juni 2023. Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Varde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Oksbøl, Grærup Havvej 2K, 6840 Oksbøl

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183301&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837469

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet