Er du en teamplayer – og vores nye kollega?
Det går stærkt i feriehusudlejningsbranchen. Vi har mange gæster i vores sommerhuse, og antallet er stigende − derfor søger vi en ny kollega til vores serviceafdeling i Blåvand.
Som ansat hos Feriekompagniet kan du forvente at få engagerede og glade kollegaer. Vi hjælper altid hinanden, når tempoet er højt, og vi sætter pris på at kunne hygge os med den service, vi yder til vores gæster. Vi er et afslappet men professionelt team.
Vi er på udkig efter en glad og serviceminded kollega, som har hænderne skruet rigtigt på og er lidt teknisk snild. Vi forventer, at du trives med at arbejde i et højt tempo, kan have mange bolde i luften på samme tid og formår at holde hovedet koldt − også når udfordringerne melder sig.
Vores største mission er at give vores gæster en helt fantastisk oplevelse og vores husejere den bedste service − det gør vi i fællesskab! Derfor kræver jobbet, at du er en stærk teamplayer, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Om dig:
Da størstedelen af vores gæster er tysktalende, forventer vi, at du behersker det tyske sprog i tale. Det forventes også, at du kan fremvise en ren straffeattest samt har kørekort (B).
Det er en fordel, hvis du har pool- og spacertifikat. Alternativt sørger vi for en grundig oplæring.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:
• Spa- og poolservice
• Opstart og nedlukning af sommerhuse
• Kontrol af sommerhuse
• Reklamationsafhjælpning
• Div. forefaldende opgaver og vagtudkald
Du får:
En varieret hverdag, hvor ingen dage er ens, og du bliver en vigtig del af et team, der arbejder tæt sammen i højsæsonen. Stillingen kræver fleksibilitet − til gengæld får du stor selvstændighed. Vi lægger vægt på ordentlig oplæring og god kollegial sparring.
Arbejdstiden vil i gennemsnit være 37 timer ugentligt, og weekendarbejde ca. hver anden weekend må forventes.
Tiltrædelse hurtigst muligt − dog venter vi gerne på den helt rigtige. Løn efter kvalifikationer.
Tøv ikke med at sende os din ansøgning og CV − eller kontakt Elisabeth Johannesen, hvis du har spørgsmål til stillingen:
• +45 7527 5070
Vi glæder os til at høre fra dig − og til at byde dig velkommen i kompagniet.
Feriekompagniet er en af Vestjyllands førende turismevirksomheder. Vi består i dag af to feriehusbureauer, som tilsammen udlejer cirka 1.500 sommerhuse på nogle af Vestkystens absolut bedste adresser fra Blåvand i syd til Vejlby Klit i nord. Feriekompagniet er en del af Hvidbjerg-gruppen, der i dag driver campingpladser, hoteller, restauranter og feriehus udlejning på Vestkysten.
Læs mere om os og vores huse på: www.blavandstrand.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
FERIEKOMPAGNIET A/S, Horns Bjerge, 6857 Blåvand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/35f1e8b2-a7c6-4eab-b011-5a1e53e4b4c3