BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du den erfarne befalingsmand, der trives i et dynamisk arbejdsmiljø? Har du lyst til at arbejde med uddannelsen og udviklingen af konstabelelever og deres befalingsmænd? Så kan Batteri Dinesen tilbyde dig stillingen som Uddannelsesbefalingsmand.
Om os
Batteri Dinesen indgår i 2. Kapacitetsafdeling og består af Batteritrop, Kommandodeling, to konstabelelevdelinger, samt en konstabelgrunduddannelsesdeling, fordelt på tre indkaldelser.
Batteriets opgaver er at gennemføre Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt regimentets konstabelgrunduddannelse (KSGRU). HRU gennemføres to gange årligt og KSGRU én gang årligt. Dertil, har batteriet den væsentlige opgave at hverve egnede soldater til 1. Artilleriafdeling og Hæren.
Udover at uddanne konstabelelever, har batteriet ansvaret for at videreudvikle de sergenter, der forretter tjeneste ved batteriet. Dette kan kun lade sig gøre, når batteriets erfarne befalingsmandskadre fremstår som rollemodeller gennem deres fremtræden, professionalisme og gode mandskabsbehandling.
Ånden og tonen i batteriet er kendetegnet ved, at vi behandler hinanden med ordentlighed og respekt, hvor der er plads til åben dialog, samt en fri og uformel omgangstone.
Om stillingen
Som uddannelsesbefalingsmand indgår du i ledelsen og er batterichefens nærmeste rådgiver udi uddannelse. Du bidrager til planlægning og gennemførelse af fag på tværs af HRU og KSGRU samtidigt med du støtter instruktørerne i deres planlægning og gennemførelse af uddannelsesvirksomheden. Med din tjenestealder og faglige overhøjde vil du være en vigtig sparringspartner for alle øvrige førere i enheden. Dermed sagt forventes det, at du går forrest som det gode eksempel både som instruktør, fører og kollega.
Stillingen indebærer en høj grad af selvstændighed og mange muligheder for kompetenceudvikling. Du har en vigtig opgave i at understøtte udviklingen og holdningsprægningen af batteriets befalingsmænd, i samarbejde med batteribefalingsmanden. Ligeledes vil du, i samarbejde med afdelingens uddannelsesbefalingsmand, skulle tilsikre en progressiv udvikling og ”rød tråd” fra HBU over HRU og videre i Stående Reaktionsstyrke. Du deltager ydermere i det ugentlige uddannelsesmøde og gennemfører både her og i dit øvrige virke kontrol med uddannelsens delelementer.
Derudover vil du være involveret i planlægningen af batteriets feltøvelser og skydeperioder. Her vil du støtte de primære planlæggere i relevant omfang, herunder virke som sparringspartner for disse, således det planlægningsmæssige leje optimeres til befalingsmændenes niveau. Du vil hjælpe næstkommanderende med at understøtte og kontrollere batteriets faglærere og undervisningsaktiviteter.
Slutteligt er du en del af evalueringen af de yngre befalingsmænd. Hertil bistår du med observationer og erfaringer med de enkelte befalingsmænd, således du i samarbejde med batteribefalingsmanden og batterichefen kan tilsikre den bedst mulig udvikling og anvendelse af deres kompetencer.
I udgangspunktet, vil tjenesten være planlagt til 37 timer ugentligt. Der må forventes deltagelse i batteriets aktiviteter, herunder øvelser og skydeperioder. Endvidere, må det også forventes, at der skal forrettes tjeneste uden for almindelig daglig tjeneste efter behov.
Du skal forvente, at fungere som faglærer og instruktør i forbindelse med uddannelse af HRU og KSGRU. Her vil du have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførsel og kontrol af uddannelse inden for de/ det fagområde, du bliver tildelt.
Om dig
Du er uddannet seniorsergent eller oversergent, der er vurderet egnet til eller er i gang med Militær Akademiuddannelse (MAU). Du interesserer dig for uddannelse, herunder planlægning, kontrol og evaluering.
Du er respekteret for dine faglige færdigheder, leder-/ føreregenskaber og mandskabsbehandling. Du har forståelse for, og eventuelt uddannet inden for uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse, således, du selv kan varetage planlægning af underafdelingsledede aktiviteter eller bistå en yngre officer i det samme.
Du har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater. Du er bredt respekteret som en kompetent befalingsmand, der formår at gå i spidsen for opretholdelsen af korpsånden ved Batteri Dinesen.
Du trives i en omskiftelig hverdag og er ikke bleg for, at bringe dine egne erfaringer og kompetencer i spil med kort varsel. Du har erfaring fra operative og/eller tekniske funktioner, er nysgerrig, selvstændig og analytisk tænkende.
Det er ønskeligt, at du er skydelærer, infanterifaglærer, alternativt, instruktør, samt MOUT-faglærer, alternativt instruktør.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Batteri Dinesen, KN Martin J. Struve på telefon 25 66 79 67 eller på mail DAR-2A-500A@MIL.DK, eller den nuværende Uddannelsesbefalingsmand, SSG Kennet T. Janas på telefon 40 57 98 80 eller på mail DAR-2A-500C@MIL.DK.
Alternativt, hvis du vil vide mere om 2. Kapacitetsafdelings befalingsmandsstrategi og forventninger til en Uddannelsesbefalingsmand, skal du være velkommen til at kontakte afdelingsbefalingsmanden ved 2. Kapacitetsafdeling, chefsergent Niels Mølleskov på telefon 72838502/22957762 eller på mail n.moelleskov@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 20. august 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøt-teafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktivite-ter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvar-lig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uni-form og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skyde-uddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulati-onscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kineti-ske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.
Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Ser-gentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på job-søgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, nste@varde.dk, 3034 4625.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Oksbøl Kaserne, Grærup Havvej 2, 6840 Oksbøl
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184290&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864583